
Tøjet er en af de vigtigste rekvisitter i en film. Det skal passe til personerne, det skal passe til handlingen, og det skal have en symbolik, som man svagt kan opfatte.
Jeg startede med at tage
udgangspunkt i karakteren Helene. Den søde pige, der har tilbragt flere år
sammen med Carl, og som pludselig ændrer karakter efter én weekend. Hun var i
konstant udvikling med en konstant søgen efter den Helene, hun ønskede at være.
Helenes første outfit er prydet med svage farver, tøjet er jomfrueligt; hun er
yndig og smuk. Til det første outfit valgte jeg at sammensætte en beige kjole
med blonder. Blondestof er skrøbeligt, og dermed ville det symbolisere en
skrøbelighed, som let ses, når man analyserer karakteren Helene. Uden over
denne valgte jeg en isblå lang strikket cardigan, som for det første var yndig,
for det andet ville holde hende varm om vinteren.
Eftersom historien foregår om vinteren, var
det vigtigt for mig at sammensætte en lille garderobe til skuespillerne med
noget tøj, som jeg ser andre mennesker gå i om vinteren. Det var vigtigt for
mig, at tøjet ville være pænt uden at være for meget, og det skulle samtidig
passe til personerne.
Tøjet har jeg måtte finde
i forskellige venner og familiemedlemmers garderober, skuespillernes egne har
også været ibland, og det sværeste ved hele processen var at finde frem til
noget tøj, der også ville passe skuespillernes normale tøjstørrelse.
Som Helene skulle være
yndig, skulle Kirsten være sprælsk, underlig og farverig. Til hende fandt jeg
nogle farver, der i realiteten ikke mindede om hinanden, satte dem sammen, og fik
skabt en Kirsten, jeg svagt tør indrømme, jeg kan stå inde for. Farverne er
glade, lyse og klare, og dermed symboliserer de den sprælskhed, som jeg ønskede
at få til at finde sted.
Drengenes tøj var min
største udfordring. Jeg har igennem en længere periode ofte været koncentreret
omkring tøjsammensætning til mig selv som kvinde, da kunne jeg også nemt
sammensætte noget til både Helene og Kirsten. Carl og Martin var derimod ikke
så lette, som jeg havde håbet. Carl skulle være ordentlig, påpasselig og alligevel
målrettet, mens Martin skulle være sprælsk, glad og lystig.
Farvesammensætningerne er
måske ikke, som enhver anden teenager ville vælge, men når jeg nu tænker på de
fire personer, ser jeg dem for mig iført det tøj, jeg har valgt til dem. Tøjet har
hjulpet mig med til at lære personerne bedre at kende.
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar