KOSTUMER

       

Tøjet er en af de vigtigste rekvisitter i en film. Det skal passe til personerne, det skal passe til handlingen, og det skal have en symbolik, som man svagt kan opfatte. 

    

Jeg startede med at tage udgangspunkt i karakteren Helene. Den søde pige, der har tilbragt flere år sammen med Carl, og som pludselig ændrer karakter efter én weekend. Hun var i konstant udvikling med en konstant søgen efter den Helene, hun ønskede at være. 
Helenes første outfit er prydet med svage farver, tøjet er jomfrueligt; hun er yndig og smuk. Til det første outfit valgte jeg at sammensætte en beige kjole med blonder. Blondestof er skrøbeligt, og dermed ville det symbolisere en skrøbelighed, som let ses, når man analyserer karakteren Helene. Uden over denne valgte jeg en isblå lang strikket cardigan, som for det første var yndig, for det andet ville holde hende varm om vinteren.  
    

 Eftersom historien foregår om vinteren, var det vigtigt for mig at sammensætte en lille garderobe til skuespillerne med noget tøj, som jeg ser andre mennesker gå i om vinteren. Det var vigtigt for mig, at tøjet ville være pænt uden at være for meget, og det skulle samtidig passe til personerne.

    

Tøjet har jeg måtte finde i forskellige venner og familiemedlemmers garderober, skuespillernes egne har også været ibland, og det sværeste ved hele processen var at finde frem til noget tøj, der også ville passe skuespillernes normale tøjstørrelse.

Som Helene skulle være yndig, skulle Kirsten være sprælsk, underlig og farverig. Til hende fandt jeg nogle farver, der i realiteten ikke mindede om hinanden, satte dem sammen, og fik skabt en Kirsten, jeg svagt tør indrømme, jeg kan stå inde for. Farverne er glade, lyse og klare, og dermed symboliserer de den sprælskhed, som jeg ønskede at få til at finde sted.

Drengenes tøj var min største udfordring. Jeg har igennem en længere periode ofte været koncentreret omkring tøjsammensætning til mig selv som kvinde, da kunne jeg også nemt sammensætte noget til både Helene og Kirsten. Carl og Martin var derimod ikke så lette, som jeg havde håbet. Carl skulle være ordentlig, påpasselig og alligevel målrettet, mens Martin skulle være sprælsk, glad og lystig.

Farvesammensætningerne er måske ikke, som enhver anden teenager ville vælge, men når jeg nu tænker på de fire personer, ser jeg dem for mig iført det tøj, jeg har valgt til dem. Tøjet har hjulpet mig med til at lære personerne bedre at kende.

- Camilla