MARTIN - SPILLET AF ANDREAS ØRSTED

Hvor er du vokset op?

Jeg er født på Sjælland i nærheden af Næstved, så jeg boede hele min barndom på en grusvej i et sommerhus med en kæmpe have. Der lå en granskov lige bagved hvor mig og Peter (Andreas’ tvilling, red.) gik ud når vi var sure på folk derhjemme og så blev vi væk i nogle timer. Huset var måske 60 kvadratemeter eller sådan noget, det var virkelig småt til to hunde, tre katte og fire mennesker. Det var mega hyggeligt.

Så du tænker på din tidlige barndom med glæde?

Ja, meget. Bestemt.

Hvorfor sagde du ja til at være skuespiller i filmen?

Jeg sagde ja, fordi Asta spurgte og sagde, jeg ville passe godt ind. Og så har jeg ikke noget imod at stå foran et kamera. Jeg synes også det er sjovt. Altså jeg vil ikke noget med det, men jeg kan godt lide det. Rollen på settet som skuespiller, det der med at være en eller andens værktøj til at fremføre et eller andet. Det synes jeg er sejt.

Hvad har du ellers lavet af skuespilsrelaterede ting?

Jeg har været med i en Asta lavede, og det var meget sjovt. Jeg blev kastet lidt ind i det og var ikke så meget med i det, som jeg har været i denne her. Det var mere sådan ”Kan du ikke komme og løbe lidt?” og det kunne jeg godt. Og så var jeg med i en musical på efterskolen, Nordkraft, hvor jeg spillede Allan. Det var fedt, fordi man levede sig rigtig meget ind i rollen. Allan er temmelig sur ret ofte, det blev jeg også. Det var vildt sjovt, men også vildt udmattende. Man ligner bare lort efter sådan en uge.

Hvad kan du godt lide ved skuespil?

Jeg synes det er sjovt det der med at være en eller andens dukke. At udføre folks idé og få det til at være det personen havde i tankerne. Det kan jeg godt lide. At prøve at sætte det man selv gør til side og prøve at være en anden. Der er nogle af de ting jeg skal sige som Martin, som jeg aldrig selv kunne finde på at sige, fordi det bare er alt for kringlet, men som jeg bliver nødt til fordi jeg spiller en anden. Det er sådan lidt sjovt at prøve andre personer af på den måde.

Hvad kan du godt lide ved film?

Jeg kan godt lide at læse bøger, og nogle gange når man så ser filmen, så bliver man sådan lidt skuffet. Men man kan også godt se en film og tænke at de bare har gjort det rigtig godt for at ramme den bog, eller ”den her film gav et eller andet på meget kort tid”. Det synes jeg film kan. Du kan se en film og så kan du få noget ud af den, og du kan se en film på to timer og så bagefter føle dig som et helt nyt menneske, hvor det måske tager dig måske et par dage hvis du læser en bog. Man kan også hurtigt komme igennem en masse følelser i en film, og det kan jeg godt lide.

Kan du fortælle lidt om karakteren du skal spille? Hvad synes du om ham?

Han ligner mig egentlig meget godt sådan i hverdagen, men han går måske lidt mere voldsomt klædt end jeg gør. Og så har han lidt en anden måde at gøre tingene på. Han er sådan lidt mere ligefrem. Normalt så er jeg sådan okay til at sige ting som de er, men sådan noget med lige at hive sin bror op ad sengen og sige ”kom så” og sådan noget, det er måske lige nok. Så tager jeg det måske lidt mere stille og roligt. Og så håndterer han piger underligt, synes jeg.  

Jeg går ud fra, at han har været en del igennem med Carl, så det må være temmelig hårdt for Martin at se sin bror sådan. Samtidig må han også blive temmelig desperat for at få sin bror op igen.

Jeg tror han bliver ked af det over det med broderen, men han er samtidig glad over, at han har fundet den her pige. Han virker ikke som typen, der undrer sig over hvorfor ting sker. Han er enten trist eller glad. Lidt som en hund. Hunde bliver heller ikke sure eller fornærmede. De er enten glade eller sådan lidt mutte.

Som person ville jeg godt kunne lide ham. Jeg ville godt kunne finde på at bruge en dag sammen med ham. Men jeg ville måske også få nok af ham, når han er typen der sådan vælter ting og er lidt ligeglad.  Ligesom Peter. Men det gør det også bare sjovere at spille ham. Han virker cool.

Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig til at lave filmen. Jeg glæder mig til det der med at man skal prøve scenerne igen igen, fordi man har klokket i det flere gange. Den der ”du har gjort det forkert, Andreas, prøv at gøre det en gang til og så anderledes”. Kritikken tager jeg ikke så hårdt, jeg synes det er meget sjovt. Jeg glæder mig til at det lykkes.

HELENE - SPILLET AF ANNE SOFIE ADELSPARRE

Hvor er du vokset op? 

Jeg er vokset op i en lille lejlighed med lavt til loftet, delt toilet i gangen og intet bad i Nyboder kvarteret i København. 

Lejlighederne blev i sin tid bygget til søens folk, og da min far havde sejlet ubåd, var det her, jeg voksede op. Vi byggede brusekabine af hulahop ring og balje, og min far, der var for doven til at gå ned med skraldet, lavede et snor system, så han kunne åbne låget på skraldespanden i gården fra første sal og kaste skraldet ud af vinduet.
Jeg elsker stadig veje med gamle brusten. 

Hvorfor sagde du ja til at være skuespiller i filmen?

Jeg havde tidligere arbejdet sammen med instruktøren Asta Svencionis på et andet projekt og havde haft en rigtig god oplevelse. Da hun senere pitchede mig ideen og rollen Helene, blev jeg straks interesseret i udviklingen af karakteren og relationerne imellem personerne i filmen.
Jeg laver derudover kortfilm for tiden da jeg arbejder på at opbygge en showreel, og udvikle mig som skuespiller foran et kamera. 

Hvad har du ellers lavet af skuespilsrelaterede ting?

Jeg kom for fire måneder siden hjem fra 8 måneders professionelt arbejde i Kina som skuespiller og model. I Kina fik jeg virkelig afprøvet mig selv og havde glæden af at få lov til at være med på nogle virkelig spændende projekter og se karrieren tage fart.
Jeg er siden blevet optaget på skuespillerskolen CISPA (Copenhagen International School of Performing Arts) hvor jeg til daglig bliver undervist af imponerende dygtige og engagerede undervisere fra både ind og udland.
Jeg har også læst privat under skuespiller Karina Adel Jarlstrup og gået et år på Teater og Musik linien på Roskilde Produktionsskole.
Jeg har tidligere medvirket i både international storfilm, biograffilm, tv-serier, kortfilm, reklamer, musical og teaterforestillinger. 

Hvad kan du godt lide ved skuespil?

Jeg hørte engang, uden at vide om det er sandt, at til optagelserne på skuespilskolerne blev ansøgerne altid spurgt om hvorfor de ville være skuespillere, og de svarede næsten alle, fordi de elskede at fortælle historier.
Jeg tror alle mennesker har brug for at miste sig selv en gang imellem, i øjeblikke, og for mig er skuespillet en lettelse når det lykkes. Når du kan give dig hen til noget der er dig og alle andre på samme tid. Det er meget smukt de øjeblikke når du pludselig bagefter opdager at du skabte noget der var ægte, fordi det ikke bare ramte dig men også dem omkring dig.

Hvad kan du godt lide ved film?

Film har helt andre muligheder end teater. En lærer fortalte mig engang at filmskuespil var som at øve uden nogensinde at optræde. Det gav meget mening for mig. På film har du muligheden for at lege mere med udtrykket fordi du kan klippe og tage om. Jeg føler at der er mere plads til det ægte momentum og udforskning af karakteren. Samtidig kommer udtrykket også tættere på virkligheden fordi det ofte er de små nuancer der gør det på en film hvor imod det hele rent naturligt er nødt til at være større på en scene.

Kan du fortælle lidt om karakteren du skal spille?

Min karakter befinder sig i en situation der er genkendelig for mange af os. Hun har fundet sig et liv der er rart. Men ikke rigtigt for hende.
Det ene skridt tager det næste og man føler at man skal leve op til en forventning om hvad man bør og ikke bør gøre.
Min karakter står dog pludselig i en situation, hvor det næste skridt er et stort skridt, og da hun pludselig møder en der repræsenterer alt det hun har savnet, kaster hun alt fra sig og giver sig hen til det usikre liv. 

Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig helt vildt meget til at gå ind i min rolle! Helene er en fantastisk karakter med masser af dybde og tanker der kan komme til udtryk på så mange forskellige måder. Hendes udvikling er samtidig så stor at jeg virkelig får lov til at prøve hende af. Det bliver helt sikkert en spændende udfordring at vise en karakter der befinder sig i to modpoler.

CARL - SPILLET AF CASPER M. AAGAARD

Hvor er du vokset op?

På Djursland sammen med mine forældre. Mine forældre har især betydet meget for mig igennem livet -  de har altid støttet mig, i det jeg gerne ville. Udover dem, har jeg et par søskende som jeg altid har set op til.

Hvorfor sagde du ja til at være skuespiller i filmen?

Det var pga. en udfordrende rolle og Asta som instruktør. Asta og jeg har arbejdet sammen i ”Sankt Hans” – hvor hun var forfatteren. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden, så det blev et sikkert ja.

Hvad har du ellers lavet af skuespilsrelaterede ting?

Jeg har været med i nogle kortfilm, taget et par kurser og lavet andre projekter. Nogle venner og mig har også haft et improvisationshold, hvor vi afprøvede hinanden.

Mit fokus er, at det næste jeg laver, skal være lærerigt – hvilket dette nok skal blive.

Hvad kan du godt lide ved skuespil?

Det er lidt svært at svare på uden det bliver en lang roman. Hvis jeg skal korte det ned, vil jeg bruge ordet ”Forskellighed”.

De forskellige udfordringer og roller som man skal vide alt om, igennem ens forberedelse – man former jo en person ud fra de spor man kan få.

De forskellige mennesker man møder og skal arbejde med.

De forskellige omgivelser som man oplever og skal arbejde i/ud fra. Den sidste ting er nok psykologien bag rollerne. Det blev måske en roman alligevel, sådan er det.

Hvad kan du godt lide ved film?

Film. Jeg tror det er detaljerne som man arbejder med. Og at man kan prøve forskellige ting af under optagelserne, så man hele tiden arbejder mod det bedste for filmen.

Kan du fortælle lidt om karakteren du skal spille? Hvad synes du om ham?

Han hedder Carl. Han virker til at være en ret normal fyr med kæreste osv., men der ligger ting i baggrunden. Mere vil jeg helst ikke sige. Så må man se filmen.

Det er svært at have en objektiv holdning om ham, når jeg skal være ham. Det eneste jeg vil sige er at han er fanget, men hvordan? Se den.

Hvad glæder du dig mest til? 

Når forberedelsen er gjort, og man ser hvordan det udvikler sig i arbejdet. Og ikke mindst at arbejde sammen med et godt crew.

SCHULTZ AND FOREVER

For at få den helt rigtige stemning i vores film, er underlægningsmusikken en meget vigtig del for os. Musikken skal være helt rigtig og understøtte historien, men samtidig få publikum med. Derfor gik vi tidligt i gang med at undersøge mulighederne for at få rettigheder til at bruge bestemte sange, da vi før havde erfaret, at det kunne blive en langvarig proces.
Kærligheden til en enkelt meget ung fyr med grøn kasket til en koncert tilbage i september var ikke til at tage fejl af, så derfor var alle enige, da beslutningen blev taget, og vi skrev en besked til Schultz And Forever.

Efter flere mails med hans manager har vi nu fået lov til at bruge vores valgte sange af Schultz And Forever. Ikke engang det valg blev taget tilfældigt, men det blev derimod overvejet nøje. Vi var ikke i tvivl om hvilken kunstners musik, som vi gerne ville have med, men spørgsmålet om hvilke af hans sange der skulle anmodes om blev svært at svare på, for alle hans sange har en bestemt stemning over sig, som vi mener passer godt ind i filmen. Derfor blev det også til et par tilføjelser, men musikken er på plads. 

For at fortælle lidt om Schultz And Forever, består bandet af Jonathan Schultz. Hans stemme er meget genkendelig og gennemtrængende, og man kan ikke andet end at holde af det.

- Anna Markman

SEJR

I dag d. 18 December er der kun en måned til, at kameraerne tændes, settet står klar og de endelige optagelser af vores helt egen kortfilm går i gang. Det er helt utroligt, hvordan tiden er fløjet af sted. Jeg mindes stadig dengang i September, hvor Asta og jeg besluttede os for at gøre hendes manuskript til virkelighed, og her står vi nu 3 måneder senere, (næsten) klar og 5 000 kr. rigere. Selvom optagelserne først skydes i gang om en måned, kan jeg allerede nu høre Instruktøren råbe ”Action” på settet, mens jeg, der mindst er lige så stresset som hele holdet, prøver at udstråle ro og overblik midt i film-kaosset!

December er kendt for at være en stresset måned, i know that - men med en film ved siden af, kan du godt gange stress niveauet med 100. Heldigvis er finansieringen efter mange afvisninger og håbefulde ”nej’er” endelig i hus. Lige siden projekts start, har vi knoklet for at sælge vores idé, og ikke mindst for at få andre til at tro på vores idé. Til sidst lykkedes det, og ord kan slet ikke forklare hvor fantastisk en følelse det var, da vi efter 1000 ”nej’er” i mailboksen modtog et enkelt ”JA”!

Er alt så efter 3 måneders hårdt arbejde på plads inden optagelserne? Dette spørgsmål spørger jeg mig selv om dagligt, og konkluderer at svaret er nej. Vi mangler stadig en del inden de endelige optagelser, men vi nærmere os målet. Hver evig eneste dag sker der nye fremskridt, og tingene er så småt ved at falde på plads. Gennem de sidste 3 måneder projektet har stået på, står én ting klar for mig: Opskriften på den perfekte producer består af en overflod af tålmodighed tilsat lidt overblik samt positivitet. Lige meget hvilke udfordringer vi er blevet mødt med, er vi kommet helskindet videre. Så nu står vi her så tæt på målet, at vi næsten kan dufte sejren. Det nye år kan bare komme an!

- Anna Libak