MARTIN - SPILLET AF ANDREAS ØRSTED

Hvor er du vokset op?

Jeg er født på Sjælland i nærheden af Næstved, så jeg boede hele min barndom på en grusvej i et sommerhus med en kæmpe have. Der lå en granskov lige bagved hvor mig og Peter (Andreas’ tvilling, red.) gik ud når vi var sure på folk derhjemme og så blev vi væk i nogle timer. Huset var måske 60 kvadratemeter eller sådan noget, det var virkelig småt til to hunde, tre katte og fire mennesker. Det var mega hyggeligt.

Så du tænker på din tidlige barndom med glæde?

Ja, meget. Bestemt.

Hvorfor sagde du ja til at være skuespiller i filmen?

Jeg sagde ja, fordi Asta spurgte og sagde, jeg ville passe godt ind. Og så har jeg ikke noget imod at stå foran et kamera. Jeg synes også det er sjovt. Altså jeg vil ikke noget med det, men jeg kan godt lide det. Rollen på settet som skuespiller, det der med at være en eller andens værktøj til at fremføre et eller andet. Det synes jeg er sejt.

Hvad har du ellers lavet af skuespilsrelaterede ting?

Jeg har været med i en Asta lavede, og det var meget sjovt. Jeg blev kastet lidt ind i det og var ikke så meget med i det, som jeg har været i denne her. Det var mere sådan ”Kan du ikke komme og løbe lidt?” og det kunne jeg godt. Og så var jeg med i en musical på efterskolen, Nordkraft, hvor jeg spillede Allan. Det var fedt, fordi man levede sig rigtig meget ind i rollen. Allan er temmelig sur ret ofte, det blev jeg også. Det var vildt sjovt, men også vildt udmattende. Man ligner bare lort efter sådan en uge.

Hvad kan du godt lide ved skuespil?

Jeg synes det er sjovt det der med at være en eller andens dukke. At udføre folks idé og få det til at være det personen havde i tankerne. Det kan jeg godt lide. At prøve at sætte det man selv gør til side og prøve at være en anden. Der er nogle af de ting jeg skal sige som Martin, som jeg aldrig selv kunne finde på at sige, fordi det bare er alt for kringlet, men som jeg bliver nødt til fordi jeg spiller en anden. Det er sådan lidt sjovt at prøve andre personer af på den måde.

Hvad kan du godt lide ved film?

Jeg kan godt lide at læse bøger, og nogle gange når man så ser filmen, så bliver man sådan lidt skuffet. Men man kan også godt se en film og tænke at de bare har gjort det rigtig godt for at ramme den bog, eller ”den her film gav et eller andet på meget kort tid”. Det synes jeg film kan. Du kan se en film og så kan du få noget ud af den, og du kan se en film på to timer og så bagefter føle dig som et helt nyt menneske, hvor det måske tager dig måske et par dage hvis du læser en bog. Man kan også hurtigt komme igennem en masse følelser i en film, og det kan jeg godt lide.

Kan du fortælle lidt om karakteren du skal spille? Hvad synes du om ham?

Han ligner mig egentlig meget godt sådan i hverdagen, men han går måske lidt mere voldsomt klædt end jeg gør. Og så har han lidt en anden måde at gøre tingene på. Han er sådan lidt mere ligefrem. Normalt så er jeg sådan okay til at sige ting som de er, men sådan noget med lige at hive sin bror op ad sengen og sige ”kom så” og sådan noget, det er måske lige nok. Så tager jeg det måske lidt mere stille og roligt. Og så håndterer han piger underligt, synes jeg.  

Jeg går ud fra, at han har været en del igennem med Carl, så det må være temmelig hårdt for Martin at se sin bror sådan. Samtidig må han også blive temmelig desperat for at få sin bror op igen.

Jeg tror han bliver ked af det over det med broderen, men han er samtidig glad over, at han har fundet den her pige. Han virker ikke som typen, der undrer sig over hvorfor ting sker. Han er enten trist eller glad. Lidt som en hund. Hunde bliver heller ikke sure eller fornærmede. De er enten glade eller sådan lidt mutte.

Som person ville jeg godt kunne lide ham. Jeg ville godt kunne finde på at bruge en dag sammen med ham. Men jeg ville måske også få nok af ham, når han er typen der sådan vælter ting og er lidt ligeglad.  Ligesom Peter. Men det gør det også bare sjovere at spille ham. Han virker cool.

Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig til at lave filmen. Jeg glæder mig til det der med at man skal prøve scenerne igen igen, fordi man har klokket i det flere gange. Den der ”du har gjort det forkert, Andreas, prøv at gøre det en gang til og så anderledes”. Kritikken tager jeg ikke så hårdt, jeg synes det er meget sjovt. Jeg glæder mig til at det lykkes.