IT'S A WRAP!

Efter to uger fyldt med hårdt arbejde, alt for mange kager og masser af kaffe, kan vi nu endelig læne os tilbage med en fantastisk mavefornemmelse. Jeg er så lykkelig, at jeg kunne råbe med mine lungers fulde kraft helt fra Frederikshavn til Kina. ALLE OPTAGELSER ER I HUS (jubii). Alt er gået fantastisk! Jeg som producer kunne ikke være mere imponeret over, hvor top professionelt alle har arbejdet for at få dette projekt på benene. Jeg har to weekender i træk været som en flue på væggen under optagelserne, hvor man tydeligt har kunne se Astas forvandling fra almindelig gymnasieelev til dedikeret og ikke mindst dygtig filminstruktør. Stemningen har været høj begge optagelses-weekender her i lille Frederikshavn, og den kunne umuligt være andet eftersom skuespillermes præsentationer har været helt fænomenale. Hverken blæst, snestorm eller – 10 grader har afholdt dem eller filmholdet fra at yde deres absolut bedste. Jeg kan ikke andet end at glæde mig til premieren, som ligger og lurer lige rundt om hjørnet!

- Anna Libak

Sofie Adelsparre og Casper Aagaard

De tekniske genier: lydmand Peter Ørsted og fotograf Anna Markman.

Andreas Ørsted instruerede "mareridtssekvenser" og viser her Mads Naldal (til venstre) hvad han skal gøre.

Der var koldt.. Rigtig koldt.

DAG 2

Så er den første optageweekend officielt overstået og jeg er intet mindre end tilfreds. Som instruktør er der ikke noget bedre end et helt holds engagement, der på så heftig vis kan lysne humøret, også selvom vi overskred "tak for idag"-tidspunktet med adskillige timer. 

Lydmand Peter Ørsted og fortograf Anna Markman har begge ondt i armene efter weekenden. 

Sådan ser settet ud på den "pæne" side. Det er ret sjovt at få lov til at tilrode et helt værelse og så derefter lade skuespillerne rydde det op på film.. Smart.

Camilla Grubert og Andreas Ørsted går bevægelserne til næste scene 

Anna Markman viser Casper Aagaard og Camilla Grubert en af optagelserne. 

Andreas Ørsted, Camilla Grubert, Asta K Svencionis, Casper Aagaard, Anna Markman og Peter Ørsted. Hele holdet bortset fra producer Anna Libak bag kameraet og Johan Kaare i køkkenet.

Den tidligere nævnte vigtigste rekvisit skal igen opdateret og Andreas er klar i nyt kostume. 

Anna Markman balancerer på sengen efter endnu et kostumeskift.

DAG 1

Den første optageweekend er overstået, og jeg sidder, som instruktør, med en lidt ambivalent følelse: Det har været den fedeste weekend og jeg ville føle mig som den heldigste i verden, hvis jeg måtte bruge resten af mit liv på at mærke energien på settet, men samtidig er jeg nu så træt, at jeg kunne sove hvor som helst. Præstationsangst og nervøsitet blev pakket væk så snart vi var parat på settet, og blev istedet af erstattet med følelsen af, at jeg havde fundet mig selv. Nedenfor ses et par billeder fra den allerførste dag, taget af producer, Anna Libak Pedersen.

Martin spillet af Andreas Ørsted gør en af de vigtigste rekvisitter klar.

Instruktør Asta K Svencionis, lydmand Peter Ørsted og fotograf Anna Markman indstiller fornøjet fokus. 

Andreas og Casper Aagaard (spiller Carl) lytter til instruktioner.

Kirsten spillet af Camilla Grubert.

KOSTUMER

       

Tøjet er en af de vigtigste rekvisitter i en film. Det skal passe til personerne, det skal passe til handlingen, og det skal have en symbolik, som man svagt kan opfatte. 

    

Jeg startede med at tage udgangspunkt i karakteren Helene. Den søde pige, der har tilbragt flere år sammen med Carl, og som pludselig ændrer karakter efter én weekend. Hun var i konstant udvikling med en konstant søgen efter den Helene, hun ønskede at være. 
Helenes første outfit er prydet med svage farver, tøjet er jomfrueligt; hun er yndig og smuk. Til det første outfit valgte jeg at sammensætte en beige kjole med blonder. Blondestof er skrøbeligt, og dermed ville det symbolisere en skrøbelighed, som let ses, når man analyserer karakteren Helene. Uden over denne valgte jeg en isblå lang strikket cardigan, som for det første var yndig, for det andet ville holde hende varm om vinteren.  
    

 Eftersom historien foregår om vinteren, var det vigtigt for mig at sammensætte en lille garderobe til skuespillerne med noget tøj, som jeg ser andre mennesker gå i om vinteren. Det var vigtigt for mig, at tøjet ville være pænt uden at være for meget, og det skulle samtidig passe til personerne.

    

Tøjet har jeg måtte finde i forskellige venner og familiemedlemmers garderober, skuespillernes egne har også været ibland, og det sværeste ved hele processen var at finde frem til noget tøj, der også ville passe skuespillernes normale tøjstørrelse.

Som Helene skulle være yndig, skulle Kirsten være sprælsk, underlig og farverig. Til hende fandt jeg nogle farver, der i realiteten ikke mindede om hinanden, satte dem sammen, og fik skabt en Kirsten, jeg svagt tør indrømme, jeg kan stå inde for. Farverne er glade, lyse og klare, og dermed symboliserer de den sprælskhed, som jeg ønskede at få til at finde sted.

Drengenes tøj var min største udfordring. Jeg har igennem en længere periode ofte været koncentreret omkring tøjsammensætning til mig selv som kvinde, da kunne jeg også nemt sammensætte noget til både Helene og Kirsten. Carl og Martin var derimod ikke så lette, som jeg havde håbet. Carl skulle være ordentlig, påpasselig og alligevel målrettet, mens Martin skulle være sprælsk, glad og lystig.

Farvesammensætningerne er måske ikke, som enhver anden teenager ville vælge, men når jeg nu tænker på de fire personer, ser jeg dem for mig iført det tøj, jeg har valgt til dem. Tøjet har hjulpet mig med til at lære personerne bedre at kende.

- Camilla

PLANLÆGNING

Anna overfører penge til skuespilleren Sofie, der må tage toget fra København til Frederikshavn for at medvirke i filmen. 

Forleden mødtes Anna Libak (producer) og jeg for at  gå rekvisitlisten igennem, og for at det ikke skal være løgn er der intet mindre end 51 rekvisitter, der skal findes til filmen. Nogle har været nemme at finde fordi de simpelthen gav sig selv, men andre pumler vi stadig med, mens deadlinen puster os kraftigere og kraftigere i nakken. Problemet er, at vi ikke kan finde hvilken som helst ramme eller hvilken som helst kop: det hele skal give mening på en eller anden måde og ingenting er ligegyldigt.

Madplanen måtte vi også gå igennem, og det er sværere end det lyder til, for ikke nok med at både runner og instruktør er vegetarer, så er den ene skuespillere også allergisk overfor nærmest alt. Det er forbløffende hvor meget der egentlig skal tages hensyn til når man først kommer ind i processen.

- Asta K Svencionis