"Nej, hvor ser det flot ud, prøv at se!" siger hun engang imellem og sandt nok: klippene passer altså vældig godt sammen, skuespillerne udøver uovertrufne præstationer, lyden sidder lige i skabet, æstetikken er i top og jeg sidder pavestolt og har ikke rigtigt mere at skulle have sagt. Ansvaret ligger nu i nogle andres hænder, og jeg må give slip.
Når råklippene engang i eftermiddag er klippet sammen, skal det finpudses: to sekunder her, to sekunder der, kontinuiteten skal sikres. Herefter skal lyden på plads: er der baggrundsstøj i det ene klip skal det fortsætte i det andet, og endelig begynder det virkeligt hårde arbejde, men også det lidt mere kreative: colourcorrecting. Farverne i hvert enkelt klip skal passe til hinanden, det skal se lækkert ud, være en fryd for øjet. Til sidst skal det hele sluttes af med underlægningsmusikkens magi og voila! Så er der kortfilm. Forhåbentlig allerede engang i starten af marts, hvor der er deadline til en af de filmfestivaler, vi vil have meldt kortfilmen til. Så, Anna har travlt, men med den koncentration og det engagement hun har arbejdet med indtil videre, er jeg sikker på, vi nok skal nå det.
- Asta K Svencionis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar